Tender Description
Nærværende udbud vedrører udbud af arealpleje og vintertjeneste for Danmarks Fængsler (herefter Ordregiver) ved Styrelsen for Danmarks Fængsler. Udbuddet omfatter følgende to Serviceområder: - Grøn Arealpleje, herunder græs, bede, træer samt faste og løse belægninger og, - Snerydning og glatførebekæmpelse. Hvert Serviceområde indeholder en række Serviceydelser og Delservices. Grøn Arealpleje omfatter blandt andet pleje og vedligehold af plæner og græsflader, bede, træer og buske, hække og hegn, løse og faste belægninger, bekæmpelse af invasive arter og ukrudt, anlæg, klatreplanter samt (som option) søer og grøfter. Snerydning og glatførebekæmpelse omfatter beredskab og overvågning, selve snerydningen samt glatførebekæmpelsen i udførelsesperioden fra 1. oktober til 30. april. Der henvises til udbudsmaterialet, herunder bilag 5 Tværgående Servicebetingelser og bilag 5.1 Serviceydelser med tilhørende underbilag, for en detaljeret uddybning af Serviceområdernes omfang og de nærmere servicekrav. Nærværende delaftale vedrører Ordregivers Lokationer i vest Danmark, hvoraf 16 Lokationer aktuelt er omfattet af behovet for arealpleje og vintertjeneste. Ikke alle Serviceydelser og Delservices udføres på samtlige Lokationer; dette afhænger bl.a. af den pågældende Lokations karakter (type), størrelse, og hvorvidt den pågældende Lokation understøtter klientbeskæftigelse. Ordregiver ser ind i en strafreform, der skal udmøntes undervejs i Aftalens løbetid. Strafreformen medfører blandt andet udvidelse af antallet af uniformerede og civilt ansatte samt omkring 2.000 nye fængselspladser i de kommende 10 år. Ordregiver ønsker at sikre, at leverancerne løbende kan tilpasses de konkrete behov hos Lokationerne og har derfor stort fokus på en skalérbar og fleksibel kontrakt, der eksempelvis kan favne indflytning på nye Lokationer og fraflytning af andre. Ordregiver stiller Dalux FM dertilhørende serviceportal til rådighed til systemunderstøttelse af aftalen, som nærmere defineret i udbudsmaterialet. Der er forventet driftsstart af aftalen den 1. september 2027.
- Country
- Denmark
- Published
- 10 Nov 2026
- Closing date
- 22 Jan 2027
- Procedure
- open
- CPV code
- 77300000, 77310000, 77312100, 77314000, 77341000, 77342000, 90620000, 90630000
